EMS – hvad det skyldes, og hvad du kan gøre ved det
Etnisk minoritetsstress (EMS) er ikke en ny trendy forkortelse, men et reelt problem, der påvirker mange mennesker på danske arbejdspladser. Faktisk oplever 7 ud af 10 etniske minoritetsansatte diskrimination eller racisme på deres arbejdsplads – og det kan give EMS.
Etnisk minoritetsstress (EMS) er defineret ved det forhøjede stressniveau og de særlige belastninger, som mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever som konsekvens af diskriminerende og racistiske strukturer i samfundet og på arbejdspladsen.
EMS kan opstå som følge af små bemærkninger, “jokes”, eller bare følelsen af at skulle bevise sig selv hele tiden. En respondent fra rapporten beskriver det sådan:
De 3 typiske årsager til etnisk minoritetsstress er ifølge rapporten disse:
- Kommentarer og ‘jokes’ om etnisk baggrund: 68,2% af respondenterne i rapporten har oplevet diskrimination i form af kommentarer og jokes om deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion.
- Manglende inklusion og mikroaggressioner: Mange minoriteter oplever en konstant følelse af ikke at høre til. Ofte er de tvunget til at “bevise deres værd” mere end deres majoritetskolleger. For eksempel føler 59,2% af respondenterne, at de skal gøre en ekstra indsats for at blive accepteret af deres kolleger.
- Forventninger og stereotypisering: Mange etniske minoriteter oplever, at de bliver forventet at repræsentere deres gruppe, hvilket kan være en stor byrde. For eksempel kan spørgsmål som “Hvor er du egentlig fra?” skabe følelser af eksklusion og forstærke “anderledesgørelse.”
EMS er længe gået under radaren, men i efteråret 2023 udgav vi i Foreningen Lige Adgang rapporten Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen. Og den kortlægger de alvorlige konsekvenser af diskrimination og racisme på danske arbejdspladser.
Tre tegn på etnisk minoritetsstress
- Ekstra årvågenhed om egen adfærd og performance
- Følelser af forkerthed og oplevelser med at stå udenfor fællesskabet
- Fysiske, psykiske og relationelle konsekvenser, som hjertebanken, søvnbesvær, modløshed, tankemylder og fortielse af holdninger
Etnisk minoritetsstress kan have alvorlige konsekvenser for både kroppen og sindet.
Årsager til etnisk minoritetsstress:
- Kommentarer, jokes og generaliseringer om etniske minoriteter
- Komplimenter i forklædning om eksempelvis sprog, madvaner mm. Som f.eks. ‘Du taler meget bedre dansk end jeg troede’
- Oplevelsen af at skulle overpræstere
- Oplevelsen af at stå uden for fællesskabet
- Oplevelsen af ikke at taget alvorligt af sin leder, hvis man vælger at dele oplevelser med diskrimination
- Oplevelsen af at blive gjort til en repræsentant for en hel befolkningsgruppe
Fakta om etnisk minoritetsstress i Danmark
Omfang af diskrimination
68,2 % oplever at blive udsat for diskrimination på deres arbejdsplads i form af kommentarer og jokes om deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion.
74,7% svarer, at det påvirker deres generelle trivsel på arbejdspladsen at blive mødt med fordomme, kommentarer og jokes.
De sundhedsmæssige konsekvenser
66,3% oplever fysiske gener som følge af oplevet diskrimination, eksempelvis hovedpine, manglende eller øget appetit, hjertebanken, uro i kroppen og/eller søvnbesvær. 43,8% oplever generne “ofte” eller “hver dag”
90,1% oplever følelsesmæssige reaktioner som følge af oplevet diskrimination som eksempelvis angst, vrede, tristhed, modløshed, tankemylder, frustration og/eller magtesløshed. 39,1% oplever de følelsesmæssige reaktioner “ofte” eller “hver dag”.
71,6% oplever relationelle/sociale konsekvenser som følge af oplevet diskrimination som eksempelvis manglende lyst til at tale med kollegaer, hyppige diskussioner og skænderier med andre på arbejdet, trækker sig tilbage og/eller har ikke lyst til at indgå i fællesskabet på arbejdspladsen.
Oplevelser af diskrimination tilbageholdes over for arbejdspladser
73,9% fortæller, at de ikke har underrettet deres arbejdsplads om de diskriminerende oplevelser, de har været udsat for. Grunden til dette er bl.a., at respondenterne forventer, at deres oplevelse ikke bliver taget seriøst, eller at der ikke bliver gjort noget ved det efterfølgende
Oplevelser af at skulle yde en ekstra indsats på arbejdspladsen som etnisk minoritet
59,2% oplever, at de skal yde en ekstra indsats i forhold til deres kollegaer på arbejdspladsen, hvor 90,6% svarer, at de mener, at det skyldes deres etniske eller religiøse baggrund. Den ekstra indsats dækker eksempelvis over aldrig at må komme for sent og løse opgaverne hurtigere og mere effektivt.
Vil du forebygge etnisk minoritetsstress på din arbejdsplads?
Vil du lære mere om, hvordan du kan spotte og bekæmpe problematisk mikroadfærd på din arbejdsplads? Skriv dig op til vores miniguide og få værktøjer til at skabe en inkluderende kultur.