7 typer af diskriminerende mikroadfærd på arbejdspladsen
Racisme og diskrimination på arbejdspladsen handler ikke kun om store, åbenlyse handlinger. Nogle gange er det de små ting – mikroadfærden – der virkelig sætter sig hos folk. Ifølge vores rapport Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen er det disse små, men hyppige handlinger, der kan føre til etnisk minoritetsstress (EMS) og forværre arbejdsmiljøet.
Her er 7 typer af racistisk mikroadfærd, som er dokumenteret i rapporten, og som du måske kan genkende fra din arbejdsplads:
- “Du taler godt dansk!” – hvad der måske er ment som en kompliment, kan samtidig føles fremmedgørende – og som en påmindelse om, at man ikke helt hører til.
- ‘Jokes’ om madvaner: “Spiser du ikke altid sådan noget stærkt mad?” – bemærkninger, der bygger på stereotyper og kan føles ekskluderende.
- Forventninger om at repræsentere hele grupper: “Hvad synes folk fra din baggrund om det her?” – at skulle svare for en hel gruppe er en tung byrde og helt urimeligt.
- Tildeling af bestemte opgaver: Etniske minoritetsansatte bliver ofte sat til opgaver under deres kvalifikationsniveau, fordi det antages, at de ikke kan klare mere.
- Ikke at blive set som ledermateriale: “Du er god til dit arbejde, men…” – når karriereudvikling hæmmes af fordomme om, hvem der er egnet som ledere.
- At blive afbrudt under møder: Etnisk minoritetsansatte bliver ofte ignoreret eller afbrudt i diskussioner, selvom deres input er værdifuldt.
- Antagelser om ansættelse: Flere etniske minoritetsansatte fortæller i rapporten, at de har oplevet at blive mødt med antagelsen om, at deres ansættelse skyldes kvoter fremfor deres faglige kvalifikationer.
Disse former for mikroadfærd kan virke små i øjeblikket, men for den, der oplever det dagligt, kan det gå ud over ens generelle trivsel og velvære. En respondent fra rapporten beskriver konsekvenserne således:
Rapporten understreger vigtigheden af at spotte racistiske og diskriminerende mikrohandlinger – og at vi må gøre noget ved det! Mikrohandlinger kan have store konsekvenser, og det er på tide, vi alle bliver bedre til at spotte og stoppe dem. For at skabe en arbejdsplads, hvor alle kan trives, er det afgørende at arbejde aktivt mod diskrimination og racisme, uanset hvordan det kommer til udtryk.
Vil du lære mere om, hvordan du kan spotte og bekæmpe problematisk mikroadfærd på din arbejdsplads? Skriv dig op til vores miniguide og få værktøjer til at skabe en inkluderende kultur.